Almen viden    


denne side vil være nogle gode råd at hente

Klik på det emne du vil læse om, og du kommer du ned i teksten
Generelt heste.  Den sunde hestMuk*Nyrekolik. Sur stråle Hovbyld.
Vinterpels. Brug af hestedækken. Læsning. Kørsel med hest. Hest som familiedyr. Fold. Om køb af hest på prøve.
 Hestens sidste rejse.
Generelt heste
Når man påtager sig et ansvar for en hest, er det nødvendigt, at man kender noget til den rette fodring, pasning og pleje samt motionering, træning og træningsprogrammer.
Dette er forudsætningen for, at man har en glad, rask og samarbejdsvillig hest.
Hvis hesten er i kontakt med mennesker dagligt, bliver den mere tillidsvækkende og dermed lettere at samarbejde med.
Desværre kan heste ligesom andre levende væsener blive syge, komme ud for uheld og pådrage sig skader som sår, pludselig opstået halthed, benbrud og andet. 
I disse situationer kan det have betydning, at man kender noget til omgang med heste, herunder hurtigt at kunne yde en indsats, til der kommer professionel hjælp.
Den rigtige behandling af heste både i det daglige og ved sygdom og uheld kan være medvirkende til, at man opnår et resultat, som er til glæde for hest og hestens ejer.
TOP

Den sunde hest
En hest, som er sund og i kondition, står normalt med hovedet løftet og med et vågent udtryk i øjnene samt et livligt ørespil.
Hårlaget skal være blødt og skinnende, og der må ikke ses bare pletter eller hårtab i huden.
Når hesten æder, må den ikke have problemer med at tygge foderet.
Hesten skal have normal ædelyst, hvilket betyder, at den ved hver fodring skal æde sit foder helt op.
Endvidere skal man kontrollere gødningen, som skal være i en fast passende konsistens - (hestepærer).
Hesten skal stalde (urinere) normalt, og urinen skal være farveløs eller lysegul.
Hesten skal under bevægelse ikke udvise tegn på halthed.
Temperaturen skal ligge mellem 37,5 og 38,5 grader. Endvidere skal pulsslagene i hvile være 36 - 42 i min.
Vejrtrækningen i hvile skal være 8 - 12 gange i min.
Vejrtrækningen
skal være rolig og ubesværet, og der må ikke høres hoste.
Ligeledes bør man efterse hovene og sørge for regelmæssig beskæring.
TOP

Muk
Muk ses som væskende sår i kodebøjningen hos heste. Muk findes "på alle niveauer" - lige fra små næsten ubetydelige sår til store væskende sår der går op ad benet og giver ødem.
Muk kan give udtalt halthed. Selvom alle heste kan få muk, synes der at være en tendens til at heste med hvide aftegn på muler og koder er mere disponeret. Samtidig er heste der befinder sig i fugtige miljø feks. mosearealer og våde vinterfolde også i større risiko for at få muk.
Heste har normalt ingen problemer med at leve sammen med de mange millioner bakterier, som findes på deres hud. De fleste af bakterierne bliver de ikke syge af, men trænger bakterier ind i huden kan det give problemer. Hvis hestens hud er tynd, sprækket eller ødelagt får bakterierne et varmt og fugtigt miljø at leve i, men når den trænger ned i de øverste hudlag kan den give en speciel form for hudbetændelse som typisk kaldes muk. Der kan være få til mange sår. I nogle tilfælde fylder de hele kodebøjningen og fortsætter rundt om eller op ad kodeleddet og benet. Det bliver tykt, og der opstår øget risiko for blodforgiftning.
Muk starter typisk ved at der opstår et lille sår - oftest i kodebøjningen. Det giver bakterier mulighed for at trænge ned i huden. Irritationen i huden for underhuden til at reagere og udskille lymfe. Lymfevæsken tørrer og der dannes en sårskorpe. Under skorpen ligger bakterierne, og de er nu beskyttet mod udtørring og mod de forskellige medikamenter, man kunne finde på at behandle med. Når man bader benet og fjerner skorperne for at desinficere efterlades huden oftest åben og ubeskyttet. Bakterien kan overføres via insekter i op til 24 timer efter kontakt med det betændte område. Når bakterierne først er trængt ned i huden og har ødelagt de øverste hudlag, kan det være svært at få bugt med dem. De formerer sig nemlig under sårets beskyttende lag af udtørret væske, der er trængt ud fra de dybere hudlag. Muk ses som væskende sår i kodebøjningen hos heste. Muk findes "på alle niveauer" - lige fra små næsten ubetydelige sår til store væskende sår der går op ad benet og giver ødem.
Hvordan behandles muk?
Der er næppe nogen anden lidelse , hvor der er så mange forskellige forslag til behandling. Ældre bøger anviser både sæbevand og staldbandager. Men "trenden" - hvis man kan kalde det det - går ligesom hos mennesker i retning af, at sårene holdes rene, og at der skal kunne komme luft til.
Primært handler det selvfølgelig om at undgå at hesten får muk - god bokshygiejne, brug af anti-insektmidler om sommeren, tildeling af vitaminer og mineraler så hudens modstandskraft er optimal mm.. Men når først problemet er en realitet, skal man hurtigt i gang med at rense og desinficere.
De lettere tilfælde klares med typisk med feks. Hibiscrub. Det er en sæbe som købes på apoteket. Kirurger bruger Hibiscrub til afvaskning og desinfektion af hænder og arme, inden de skal operere. En effektiv indsats i 3-4 dage overfor milde tilfælde af muk kan ofte fjerne problemet helt. Et velkendt råd er holde hestens ben så tørre som muligt. I praksis betyder det, at der skal tørres ben på hesten ret ofte. Dette råd synes at have en effekt på nogle heste, men det virker ikke på alle.
Det skyldes formentlig, at den megen vask og gnubning er med til at slide den tynde hud i kodebøjningen, som derved bliver mere sart og gennemtrængelig for bakterier. Et andet velkendt og ganske udmærket råd er duppe sårene med Atamon, når de er rensede og let tørrede. Atamon bruges normalt som konserveringsmiddel til syltetøj og marmelade! Et mere specielt råd - fundet på internettet - skulle være at smøre honning på - det råd finder jeg noget tvivlsomt.
I nogle tilfælde kan det være en fordel af klippe kodehårene af. Selvom ældre litteratur siger det modsatte. At fjerne kodehår giver luft til huden og såret og virker tørrende. Omvendt må såret ikke blive så tørt, at skorperne sprækker. Dyrlæger foreslår at smøre med en desinficerende ikke-udtørrende fedtbaseret salve. Der er lidt forskellige erfaringer mht., hvornår heste med muk skal på fold.
Nogle har gode erfaringer med at lade dem være på stald, sålænge sollyset er meget stærkt. Nogle synes at have gode erfaringer med at holde hestene fra fold, sålænge der er dug i græsset. Baggrunden herfor er at duggen holder huden i koden fugtig, og at det giver bakterierne bedre mulighed for at trænge ned i huden. Når de gængse midler ikke virker...... Huden kan blive så betændt og fortykket, at den sprækker og væsker. Når hesten trænes bløder det fra sårene, og de bliver yderligere betændte. Risikoen for blodforgiftning øges, og derfor bør dyrlægen tilkaldes. Det er vigtigt at få stillet den rigtige diagnose, for at den mest effektive behandling kan sættes i gang. Derfor vil dyrlægen ofte tage en lille prøve fra sårene, som bliver analyseret - enten i mikroskop eller ved andre laboratorieteknikker. Muk kan nemlig også skyldes Stafolycoccer, Streptococcer, Pseudomonas og Corynebakterier. Herefter bliver den egentlige medicinske behandling iværksat - ofte som en kombination af streptomycin og penicillin. Behandlingen er altid meget individuel. Desværre er der ingen langtidsindvirkning på immunsystemet ved behandlingen - hvis miljøforholdene er gunstige for bakterierne er der ofte tilbagefald. Det kan tage flere uger at behandle kroniske tilfælde. Artiklen har været bragt i Magasinet Hest i 2000.
 
TOP

Nyrekolik
Nyrekolik er en sygdom, som ikke har noget med nyrerne at gøre. Sygdommen har mange navne her i landet f.eks. nyrebetændelse, fridagssyge, nyreslag, påskesyge og mandagssyge.
Disse betegnelser bliver anvendt her i landet, hvoraf nyreslag dog nok er den almindeligste. Sygdommen opstår ved overanstrengelse, efter hesten har haft hvile og er blevet fodret med for meget kulhydratrigt foder (f.eks. korn).
Årsagen til sygdommen er ikke kendt med sikkerhed, men man antager, at det forøgede kulhydrat "indtag" omdannes til mælkesyre, og derved opstår ømhed i muskulaturen.
Nyrekolik opstår ikke umiddelbart efter hesten begynder at arbejde, men på det tidspunkt hvor mælkesyren er akkumuleret i organismen, som regel 15 min. - ½ time efter arbejdet er påbegyndt (kørsel, ridning, konkurrence).
De første tegn på en nyrekolik er, at hesten viser tegn på uro, har en usikker gang i bagpart og falder i sved. Symptomerne kan minde om koliksmerter.
Hvis sygdommen udvikler sig mere voldsomt, kan man se, at hesten bliver fuldstændig stiv på bagbenene. Den kan ikke flytte sig og falder. Derefter er den ude af stand til at kunne rejse sig. Hesten har ofte besvær med at stalde (urinere).
Urinen er ofte tydeligt rødfarvet og evt. "porterfarvet". Derfor troede man tidligere, at lidelsen skyldtes sygdom i nyrerne.
Hvad kan jeg gøre?
Har man mistanke om, at hesten virker mere stiv og øm i bagparten efter kort tids arbejde, må man sørge for, at hesten får fuldstændig ro.
Man bør ikke provokere hesten til at gå. Endvidere er det nødvendigt straks at tilkalde dyrlæge. Kan hesten ikke flytte sig af sig selv, må man rekvirere en transport for på denne måde at bringe den på stald.
Hvis lidelsen er så voldsom, at hesten ikke kan rejse sig, vil det være nødvendigt at iværksætte en transport, hvor hesten ligger. I denne situation kan det være nødvendigt at indlægge hesten på hestehospital/klinik, for at hesten kan få den fornødne intensive behandling.
Hvis hesten ikke rejser sig i løbet af et døgns tid, er sandsynligheden for helbredelse ikke stor.
Man skal også huske, at hesten ikke må transporteres, før den er blevet tilset og smertebehandlet af en dyrlæge, (
dyreværnslov § 13).

Når sygdommen er overstået, hvilket kan tage kortere eller længere tid, er det helt nødvendigt, at hesten langsomt genoptrænes, ligesom det er nødvendigt, at det kulhydratrige foder (korn) øges langsomt.
Sygdommens grad kan vurderes ved at dyrlægen udtager en blodprøve og måler hestens muskel og nyreværdi. Nyrekolik kan ses hos alle racer, og sygdommen kan optræde hos den samme hest flere gange.
TOP

Sur stråle
På sålefladen af hoven sidder strålen. Sur stråle optræder hyppigst på baghovene.
Lidelsen opstår ved manglende hygiejne og hovpleje. Herved er der mulighed for, at forrådnelsesbakterier kan trænge igennem hornet.
Efterhånden, som bakterierne breder sig, vil der ske en forrådnelse af hornet. På dette tidspunkt kommer der en karakteristisk stinkende lugt fra strålen, og man taler derfor om sur stråle.
Hvad kan jeg gøre?
Har man mistanke om, at hesten halter, bør man tilkalde dyrlæge.
Behandling af sur stråle kan foregå ved, at man oprenser strålen med en hovkniv, og derefter vasker hoven grundigt igennem. Hvis strålen er mere rådagtig og dyb, kan det være nødvendigt at få en dyrlæge til at udskære strålen og evt. behandle med medicin.
I langt de fleste tilfælde kan ejeren dog selv klare problemet ved at oprense strålen og pålægge eller udtamponere strålen med blåstenspulver. Endvidere bør man hyppigt udmuge og rengøre boksen, fordi bakterierne opholder sig i staldbunden.
TOP

Hovbyld
Hovbyld kan optræde i forbindelse med et indtrådt søm eller sømstik.
En hovbyld kan også opstå efter et pludseligt tryk ind på hoven, f.eks. hvis hesten træder på en skarp sten eller et stykke hårdt træ.En hest med en hovbyld vil blive tiltagende halt.
Undertiden kan hesten være så halt, at man ligefrem tror den har brækket benet.
Undertiden vil hoven blive varm, og der kan evt. ses forøget pulsation på hestens blodkar på den indvendige side af piben.

Når bylden "trækker til", kan man somme tider se, at bylden arbejder sig ud i kronranden. Derfor er det ikke ualmindeligt, at man kan føle noget væske i kronranden på hesten.
Hvad kan jeg gøre?
Hvis hoven virker varm og hesten er halt, og man endvidere kan føle puls på blodkarrene på den indvendige side af piben, er det overvejende sandsynligt, at hesten har en infektion i hoven. Man kan løfte hoven og trykke ind på sålefladen med en speciel tang, som man kalder en visiteringstang. Hvis hesten ved dette tryk udviser smertereaktion, kan man forvente, at hesten har en hovbyld. Det vil derfor være nødvendigt at kontakte dyrlæge for at få åbnet hovbylden. Undertiden finder beslagsmeden også en hovbyld, og smeden kan i nogle situationer også udskære bylden. Det må dog anbefales altid at kontakte dyrlæge for at få den rigtige diagnose og den korrekte behandling. Hovbylder kan være "drilagtige". Det er ikke altid sikkert, at hesten vil blive hurtigt haltfri efter åbning af en hovbyld.
Undertiden kan der være flere hovbylder i den samme hov, hvorfor en længere halthedsperiode kan være til stede. I reglen vil en hest med hovbyld, når der er åbnet for bylden, komme sig i løbet af en uges tid. Herefter kan hesten få pålagt et sygebeslag, således at der ikke trænger unødig snavs op i det udskårne område, og hesten vil umiddelbart bagefter kunne tages i arbejde.
TOP

Brug af hestedækken
Hestedækkener anvendes overvejende for at beskytte hesten i dårligt vejr.
Samtidig er hestedækkener med til at "holde på varmen" således, at hesten ikke fryser. Endvidere er det almindeligt at bruge dækkener om vinteren for at forhindre, at hesten udvikler for kraftig pels.
Mange hesteejere ønsker at ride på en hest, der ikke er for langhåret om vinteren. Derfor er det almindeligt, at hestene klippes. For at hestene ikke skal fryse, anvender man hestedækkener, både når hesten står på stald, og når den går ude på fold. Dækkenet skal ligge fast på hesten, således at det ikke gnaver eller strammer.
Det skal helst være i en facon, som passer til hestens krop.
Om sommeren bør dækkenet være af ganske tyndt stof, således at hesten ikke sveder unødigt.
Imidlertid skal man være opmærksom på, at hesten ikke må få pålagt et dækken, hvis den er våd (har svedt, kommet ind fra fold i regnvejr). Man må huske at tage dækkenet af hesten hver dag, ryste det, og pålægge det igen. På den måde har man hele tiden opsyn med hestens hårlag.
Hvis en hest står permanent med et vådt dækken, kan der opstå et hudproblem, hvorved der kan være risiko for svampevækst. Derfor skal man lige stikke en hånd op under dækkenet og mærke, om hesten er våd. Er den det, kan det skyldes, at den simpelthen har det for varmt. Glemmer man at tage dækkenet af, skifte og vaske dækkenet, kan der opstå en hudlidelse direkte under dækkenet.
Hvad kan jeg gøre?
Man skal huske dagligt at efterse hestens dækken herunder sørge for at dækkenet ikke er vådt. Endvidere skal man huske at vaske dækkenet regelmæssigt for at forhindre, at der opstår svampeinfektion i huden. >Vinterpels
De fleste heste sætter vinterpels, som er med til at beskytte mod vind og vejr i den kolde tid. For at imødegå hesten sveder under arbejde, er der mange mennesker, som lader hesten klippe i vinterhalvåret.
Der er dog mange som vælger at lade hesten "sætte" pels, så den er godt klædt på. Denne vinterpels skiftes normalt, når foråret begynder, som regel i april måned. Undertiden har hesten svært ved at skifte pelsen, og det kan i nogle tilfælde være et "hestearbejde" at få vinterpelsen striglet væk. Når vinterpelsen begynder at løsne sig, kommer der en mindre kløe i huden. Hesten vil derfor gerne rulle sig på fold, hvilket kan medføre at jord, grus og andre urenheder sætter sig fast i pelsen. Det er ikke ualmindeligt, man ser en støvsky fra hestens pels, når den ryster sig efter rulning. De fleste heste skifter selv pelsen. Under vinterpelsen gemmer sig normalt den tynde, fine sommerpels. Hvis pelsen ikke skifter, kan årsagen måske være mangel på "godt" foder i vinterperioden, herunder mineraler og vitaminer. Hvad kan jeg gøre? Generelt kan pelsskiftet strække sig over uger. Man kan hjælpe ved at strigle hesten. Undertiden kan det være ubehageligt for personen, som strigler, fordi støv og andre urenheder frigives fra pelsen under striglingen. Det kan derfor tilrådes at lave pelshygiejne ude i det fri, hvor vinden kan fjerne støvpartiklerne. Det er i regelen nødvendigt at bruge kraftige metal strigler. På nogle heste kan hårlaget være filtret, hvorved strigling ikke er mulig. I disse tilfælde kan en klipning med en kraftig klippemaskine være nødvendig.
TOP

Læsning er et stort problem
Problemer ved læsning er det hyppigst forekommende adfærdsproblem.
Når man tænker på at hesten fra naturen side er et flugtdyr der helst vil kunne overskue landskabet horisonten rundt for hurtigt at kunne se og løbe væk fra eventuelle rovdyr, så er det måske ikke så overraskende at den ikke umiddelbart bryder sig om at skulle gå ind i en smal, mørk kasse hvor den næsten ikke kan bevæge sig. Er der så oveni købet en eller flere mennesker (= rovdyr) der ophidset hiver, skubber og råber så er det helt forståeligt at hesten bliver skrækslagen og overbevist om at dens sidste time er kommet.

De fleste af os har nok prøvet det: Vi skulle egentlig være kørt for en halv time siden og da vi nu skal til at læsse hesten kommer vi i tanke om at den vist nok ikke var så glad for at gå ind i traileren sidste gang. Desværre er det lidt sent at begynde træningen i trailerlæsning lige før man skal afsted. Men trailerlæsning behøver slet ikke at være en dybt frustrerende (og til tider farlig) oplevelse hvis man i stedet starter forarbejdet i god tid inden stævnedagen.
Du skal arbejde hen imod både at kunne få hesten problemfrit igennem en 1m bred passage og under en stang hvor hesten skal dukke hovedet lidt for at komme under, helst begge dele på en gang til sidst. Brug f.eks. tønder og plasticrør og få nogle til at holde røret (hvis man hviler den ene ende på et hegn og holder i den anden, kan én person klare det). Hav tålmodighed, start med store passager og gør dem langsomt mindre.
Du kan bruger du en kombination af at lede hesten blidt med den ene arm og tovet, medens du om nødvendigt lægger lidt venligt men bestemt pres bag den ved at svinge med tovenden eller en pisk. Så snart hesten bevæger sig frem eller i starten blot flytter vægten lidt fremad, stopper du presset øjeblikkelig og roser den. Efter en kort tænkepause prøver I igen. Gentag nu forløbet med selve traileren.

Når hesten efterhånden opdager at den får fred hver gang den bevæger sig op ad rampen og til sidst ind i traileren, vil det pludselig gå meget nemmere. Den fejl de fleste gør er at lægge pres på hesten når den allerede er på vej (at snuse til rampen er også at være på vej) eller med det samme lægge maximalt pres på hesten.
Det er her de farlige situationer opstår, når en bange og forvirret hest bliver presset yderligere og ofte reagerer voldsomt ved at stejle, sparke, springe sidelæns etc. Hav tålmodighed, lad hesten bakke ud igen men sæt den stille og roligt i arbejde så snart den er ude (cirkler, bakke, for- og bagpartsvendinger eller blot ligeud) så den fra naturens side "arbejdssky" hest til sidst selv får lyst til at gå ind i traileren, ved at du stopper "arbejdet" så snart den bevæger sig mod traileren/rampen.
Selv når den er kommet ind er det dog ikke altid at den umiddelbart vil blive stående i traileren mere end et øjeblik. Det er okay til at starte med, den skal føle at det er dens eget valg at gå ind og ikke at vi har fanget den i en krog. Lad den bakke ud og driv den så stille og roligt ind igen. Smæk for alt i verden ikke bommen eller døren i bag den! Arbejd hen imod at den kan blive stående mindst et minuts tid i traileren, også uden at der står en hel spand gulerødder derinde! Overdriv gerne rosen meget i starten for selv de mindste fremskridt.
Når hesten kan gå nogenlunde villigt ind i traileren og blive stående et minut kan du prøve at lukke bag den og lade den stå et stykke tid, samtidig med at du snakker beroligende til den, klør den eller belønner den med lidt hø eller godbidder. Er det gået nogenlunde nemt at nå hertil og virker hesten rolig kan du nu prøve at køre en ganske kort tur med hesten.
TOP

Kør ordentligt når du transporterer hesten 
Det hjælper ikke ret meget at bruge en masse tid på at træne trailerlæsning hvis hesten på sin første rigtige tur derefter bliver kastet rundt i traileren fordi chaufføren kører alt for stærkt på ujævn vej eller i svingene. Hvis traileren ligner et dampbad når du åbner den igen og din hest driver af sved, så har den nok ikke nydt turen og det vil helt sikkert blive meget svært at få den læsset igen. Kør i god tid og husk hvor svært du selv har ved at holde balancen hvis du står op i bussen. Hvis du træner hesten først og kører hensynsfuldt bagefter så får du næppe de helt store problemer. TOP

Hesten som familiedyr 
Hovedparten af hestene betragtes således som familiedyr, hobbydyr eller sportsdyr, der i mere eller mindre professionel sammenhæng indgår i konkurrencer.
De velfærdsproblemer, der ses hos heste kan i høj grad relateres til den måde de bruges og håndteres på.
Det er Dyrenes Beskyttelses målsætning, at arbejde for at sikre en høj grad af velfærd for heste, uanset hvad hestene bruges til.
TOP

Hesten på fold
Det er ret almindeligt, at heste lukkes på fold i kortere eller længere perioder af dagen, selv om der stadig er heste, som altid holdes på stald, bortset fra de tidspunkter, hvor de trænes. Tiden på fold kan variere fra en time et par gange om ugen til hele døgnet. Om vinteren er folden ofte en såkaldt jordfold.
Indenfor galopsporten bliver hestene normalt udelukkende motioneret med rytter, hvorimod der inden for travsporten er tradition for at sætte hestene på fold. Rideheste har meget forskellige vilkår. Der er en tendens til, at jo mere ambitiøs rytteren er og jo mere kostbar hesten er, desto mindre kommer den på fold, primært af frygt for slagskader. Hingste udgør et specielt problem, idet voksne hingste normalt ikke kan gå sammen, og selvfølgelig ikke kan gå sammen med hopper, man ikke ønsker bedækket. Samtidig er der en fare for, at hingsten forsøger at bryde ud og kommer til skade, hvis den går på en fold for sig selv. 
TOP

Om køb af hest på prøve
>Er en hest købt på prøve eller på besigtigelse, og er den leveret, bliver køberen bundet ved købet, såfremt han ikke inden aftalt tid eller, om ingen tid er aftalt, inden passende frist har meddelt sælgeren, at han ikke vil beholde hesten. Sålænge køberen har hesten på prøve eller besigtigelse, bærer han faren for hesten.Vil køberen påberåbe sig en mangel, skal køberen give sælgeren meddelelse herom inden for rimelig tid, efter at køberen har opdaget mangelen. I modsat fald taber køberen retten til at påberåbe sig mangelen. Meddelelse givet inden to måneder efter, at køberen opdagede mangelen, er altid rettidig. Dette gælder ikke, hvis sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed eller groft uagtsomt.Har køberen ikke inden to år efter hestens overgivelse til ham meddelt sælgeren, at han vil påberåbe sig en mangel, kan han ikke senere gøre den gældende, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå for hesten i længere tid eller har handlet i strid med almindelig hæderlighed. Erstatning for mangler Lider køberen tab som følge af en mangel, kan han kræve skadeserstatning, hvis: sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed, sælgeren har givet køberen vildledende oplysninger, som han ikke havde føje til at anse for korrekte,& sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om en mangel, som han kendte eller burde kende,hesten savner egenskaber, som må anses tilsikrede, eller mangelen efter købets indgåelse er forårsaget ved sælgerens forsømmelse


Hestens sidste rejse
Når hesten eller ponyen skal til de evige græsmarker, så få den slagtet eller aflivet i Danmark. Lad det ske så nær ved dens stald som overhovedet muligt. Gå ikke på akkord med dyrets velfærd på den sidste rejse.
Sørg for at du selv eller en bekendt følger hesten til slagteren og påser, at den bliver behørigt aflivet eller skaf andet bevis for, at den virkelig er slagtet, f.eks. en genkendelig hov. Send ikke din hest til et marked, så ved du ikke hvor den ender.
TOP

Undgå transport af slagteheste til udlandet
Hestens Værn går stærkt imod de utiltalende transporter af slagteheste ud over landets grænser. Transporter sydpå vil i de fleste tilfælde ikke kunne gennemføres på under otte timer. Det er uværdigt at gå på akkord med hestens velfærd på dens sidste rejse, fordi de importerende lande af politiske grunde selv ønsker at slagte dyrene. Når andre animalske produkter kan omsættes kølet eller frosset, så kan hestekød også! Vi venter fortsat på, at direktivet om international transport af levende dyr får sin afslutning i EU. Det sker formentlig i løbet af 2001.
Fra dansk side har Hestens Værn bidraget med synspunkter til direktivet gennem justitsministeriet og arbejdet i den nationale komite. Når man skal sige farvel til sin kære hest Dyrlæge Susanne Nautrup Olsen, Hospital for Store Husdyr, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, giver svar på nogle af de spørgsmål, som hesteejere ofte vil stå overfor i tilfælde, når der skal tages afsked den kære hest.
TOP

Kan man selv vælge om hesten skal aflives eller slagtes?
Hvis hesten er forsikret og man ønsker, at forsikringssummen skal komme til udbetaling, kan hesteejeren ikke egenhændigt tage beslutning om, at hesten skal dø; ej heller om den skal aflives eller slagtes. Dyrlægen og forsikringsselskabet skal involveres.
Ved tilstande, der kræver øjeblikkelig stillingtagen, dvs. tilstande der er uhelbredelige og indebærer unødig lidelse for hesten, kan en tilkaldt dyrlæge dog umiddelbart iværksætte slagtning / aflivning. Ved sygdomme, der ikke kræver akut stillingtagen, skal dyrlægen som oftest skrive en attest til forsikringsselskabet, der efter at have godkendt attesten giver nærmere retningslinier for, hvad der videre skal ske.
TOP

Kan man overvære slagtning / aflivning?
Dette spørgsmål stilles ofte ud fra en tanke om, at hesten vil være mere tryg, når ejeren er til stede, og at ejeren vil være sikker på, at hesten er død. En stærkt følelsesmæssigt påvirket ejer vil ofte bidrage til at skabe unødig uro i situationen. Hvis ønsket om at overvære aflivning / slagtning egentlig bunder i et ønske om at se, at hesten er død, kan dette arrangeres efterfølgende.